+45 45878685

info@lfop.dk

Mønsterbrydning

Mønsterbrydning

en 12-trinsbaseret vejledning til at bryde uhensigtsmæssige mønstre

Har du brug for mønsterbrydning?

Er du virkeligt træt af at være irriteret over, altid at havne i den samme frustrerende situation igen og igen?

Er du træt af at skælde dig selv ud, for noget du synes du burde gøre anderledes eller bedre?

Føler du, at du sidder fast og har svært ved at finde udveje til at komme videre med dit liv?

Hvis det er tilfældet kan et mønsterbrydningsforløb ikke på nogen måde garantere, at være svaret på dine problemer. Men det kunne være det. Millioner af mennesker over hele verden er lige nu deltagere i en tolvtrins baseret gruppe eller kursusforløb, hvor de får redskaber til at komme i førersædet på deres egne liv. Når så mange deltager, er det formentlig fordi, at der siden trinprogrammets fødsel for cirka firs år siden er utallige beretninger om mennesker med alle mulige livsudfordringer, der har fundet hjælp gennem de tolv trin.

Hvordan ser en ’typisk’ kursist ud?

Det er svært at svare på. Typisk har kurserne cirka tredve deltagere, som kommer fra alle lag i samfundet og i aldersgruppe fra 20-70 år. De fleste arbejder med mentale problemstillinger som f.eks. lavt selvværd, problemer med at sætte grænser, frygt, uærlighed, prioriteringer etc. Samtidig vil der også ofte være nogle som arbejder med forskellige typer af afhængigheder som f.eks. rygning, alkohol, porno, spil etc.

Sidst men ikke mindst vil der som regel også altid være flere som allerede er bekendt med tolvtrinsprogrammet fra grupper som AA, ACA, ALANON, NA etc. I disse tilfælde bruges dette mønsterbrydningstilbud til at udforske, hvordan det er at bevæge sige gennem de tolv trin med den bibelske fortælling om Jesus som definition på den højere magt.

Mønsterbrydning - Bryd med de dårlige vaner

 ’Velkommen til virkeligheden’

Sådan lyder overskriften på kursusbogen.  Den udkom i 2007 og har siden dannet grundlag for mere end 70 kurser rundt omkring i Danmark. I bogen præsenteres de tolvtrin samt parallelle klassiske bibelske fortællinger. Mange som har deltaget i kurserne er derfor også mennesker, som har en interesse i den kristne tro, dog uden nødvendigvis at være flittige kirkegængere. Det er dog ikke en betingelse for at deltage og det er helt op til den enkelte kursist, at definere sit åndelige ståsted eller mangel på samme.

Hvordan forløber et mønsterbrydningskursus ?

Kurset løber over 14 tirsdage. Hver kursusaften starter kl. 18.30 med at spise et varmt måltid. Kl.19.00 er der fælles samling med oplæg omkring ugens trin samt en fortælling fra en, som har erfaring med at praktisere de tolv trin. Kl. 19.45 er det gruppe tid, som varer frem til aftnens afslutning kl. 20.50. I gruppen har man mulighed for at reflektere over de tanker og erfaringer man har gjort sig med det trin, der arbejdes med. Gruppen foregår efter de retningslinjer, som benyttes i de fleste tringrupper rundt omkring i verden.

Introduktionsaftnen er gratis og foregår tirsdag d. 23. august kl. 19.00

Hvornår sker det?

Kurset fortsætter i umiddelbar forlængelse af introduktionsaftnen og kører hver 14. dag.

Hvor forgår det?

Kurset afholdes i Lyngby Frikirkes lokaler på Toftebæksvej 13, 2800 Lyngby

Hvad koster det?

Hver aften koster 40 kr. inklusiv mad og kaffe. Der betales ugentlig forud for næste gang. Første aften betales altså 80 kr. for både første og anden kursusaften. Kursusbogen “Velkommen til virkeligheden” bruges til gruppesamlingerne og skal købes i forbindelse med deltagelse i kurset. Bogen koster 200 kr. og kan købes til introduktionsaftenen.

Kurset man ikke kan melde sig til

Man kan ikke meldte sig til dette kursus, men alle er velkommen til at komme til introduktionsaftnen, hvor der bliver redegjort for tolvtrinsprocessen, og hvad det indebærer at deltage kurset. Tilmelding til introduktionsaften er ikke nødvendig.

For yderligere info:  jan@lyngbyfrikirke.dk

Læs også på : http://lyngbyfrikirke.dk/activity/trinkursus/ og http://trinkurser.dk

Beskrivelse
Begivenhed
Byens Trinkursus - et mønsterbrydningskursus
Placering
Lyngby Frikirkes Oplysningsforbund, Toftebæksvej 13,2800 Kongens Lyngby,København
Startidspukt
08/23/2016
Sluttidspunkt
08/23/2016